Politiet er tæt på at lukke drabssagen fra Dybendalsvej i Gundsømagle, hvor to mennesker blev fundet skudt tirsdag formiddag. (Foto: KT)

Politiet er tæt på at lukke drabssagen fra Dybendalsvej i Gundsømagle, hvor to mennesker blev fundet skudt tirsdag formiddag. (Foto: KT)

Politiet lukker drabssagen fra Gundsømagle

"Der er stadig nogle praktiske ting i forbindelse med sådan en mordsag, men ellers er der ikke mere nyt at fortælle", siger Jens Møller Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Midt- og Vestsjællands Politi har siden tirsdag formiddag arbejdet på højtryk med undersøgelserne af den tragiske drabssag fra Dybendalsvej i Gundsømagle, hvor uoverensstemmelser førte til drab og efterfølgende selvmord af en 43-årig mand og hans 41-årige kæreste. Nu er politiet ved at nå til bunds i undersøgelserne, og de holder fast i deres første konklusion om en familietragedie, der på tragisk vis endte nytårsaften med to dødsfald som følge af skud med et jagtgevær.

Praktiske gøremål

"Allerede tirsdag eftermiddag arbejdede vi ikke længere ud fra den teori, at der kunne være tale om en tredje gerningsmand. Hvem der har skudt hvem, har vi ingen kommentarer til, men det affyrede jagtgevær blev fundet i gårdens stuehus", siger Jens Møller Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi, som erklærer sagen for "Stort set lukket". "Der er ikke meget mere at fortælle. De tekniske undersøgelser tager ofte lang tid i forbindelse med sådan en mordsag. Der er stadig nogle praktiske ting, men sagen nærmer sig sin afslutning", siger han.

null

Publiceret 08 January 2010 07:00