Martin Aaholm var blandt legatmodtagerne, der mødte kronprinsen på Amalienborg. Foto: Forsvaret

Martin Aaholm var blandt legatmodtagerne, der mødte kronprinsen på Amalienborg. Foto: Forsvaret

Kronprinsen uddelte legater til hjemvendte fra Afghanistan

Var på arbejde som protektor for Anders Lassen Fonden

Af
Pernille Kristensen

Kronprins Frederik var torsdag formiddag i arbejdstøjet i sin egenskab af protektor.
På Amalienborg tog han nemlig imod en række modtagere af Anders Lassen Fondens legater. Modtagerne har alle i den forgangne tid gjort tjeneste på forskellig vis under Danmarks militære mission i Afghanistan.

Legaterne har navn efter major Anders Lassen, der selv gjorde en storartet indsats for Danmark under Anden Verdenskrig. Denne gang tilfaldt de frømand Jonas El Awsy, der blev alvorligt såret ved et skydeuheld, konstabel Martin Paszkiewicz Aaholm, der blev såret af en sprængladning i højt græs, og feltpræst Thomas Østergaard Aallmann for sit engagement for de udsendte soldater på hold 5. Desuden blev Jægerkorpsets 4. patrulje hædret for sit arbejde med at skabe sikre forhold i Afghanistan op til landets seneste valg.

"Nogle har betalt den højeste pris. Det er sørgeligt, men en del af det at være soldat. I ved mere end nogen andre, at I betyder noget for jeres land," sagde kronprinsen blandt andet i en meget personlig tale, hvorefter han tog sig god tid til at tale med de fremmødte.

I år var det tiende gang, at legaterne blev uddelt.

.

Thomas Østergaard Aallmann blev hædret for sit engagement som udsendt feltpræst. Foto: Forsvaret

Thomas Østergaard Aallmann blev hædret for sit engagement som udsendt feltpræst. Foto: Forsvaret

.

Jonas El Awsy fik et legat som tak for sit arbejde i frømandskorpset.

Jonas El Awsy fik et legat som tak for sit arbejde i frømandskorpset.

Publiceret 09 January 2010 09:00