Nordsjællandsk lottovinder scorede syv millioner

En lottospiller fra Frederikssund vandt milliongevinst onsdag aften

Af
Jesper Lundh

En spiller i Frederikssund kan glæde sig til et rigt 2010. Der er nemlig 7 millioner kroner på vej for seks rigtige Onsdags Lotto-tal.

Kun én spiller formåede i går at ramme de seks vindertal i Onsdags Lotto. Og selv om Onsdags Lotto er et samarbejde mellem Sverige, Norge, Island, Finland, Estland og Danmark, og nordmændene tegner sig for halvdelen af de spillede kvitteringer, og danskerne for mindre end en fjerdedel, så rettede lykkens gudinde altså smilet mod Danmark.

Vinderkuponen er købt i SuperBest, Havnegade 9, 3600 Frederikssund. Den heldige spiller har satset på en rækkekupon til 40 kroner.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderen.


Publiceret 09 January 2010 08:00