Søerne kan være tillokkende, men det er langtfra alle søer, der kan holde til en bil med fire personer. Arkivfoto.

Søerne kan være tillokkende, men det er langtfra alle søer, der kan holde til en bil med fire personer. Arkivfoto.

Bil røg gennem isen

En bil gik gennem isen da fire personer kørte en tur på en nordsjællandsk sø

Af
Jesper Lundh

En personbil med fire personer gik klokken 15.45 gennem isen på Alsønderup Engsø ved Helsinge.

"De havde tilsyneladende også været ude at køre på isen i går, men i dag gik det mindre heldigt," siger vagtchef ved Nortdsjællands Politi, Ulrik Lindén, til ekstrabladet.dk.

Bilen står i vand til skærmkanterne, og det lykkedes selv de fire personer at komme ud og på land, inden de tilkaldte hjælp.

"Det er jo ikke videre smart, det de har gjort, og vi har sendt en ambulance til stedet, selv om de skulle være uskadte," siger Ulrik Lindén til ekstrabladet.dk.

Publiceret 10 January 2010 17:21