Kisten blev båret af tidligere udsendte soldater fra Gardehusarregimentets 1. bataljon. Bag kisten ses major Egon Sørensen og feltpræst Thomas Østergaard Aallmann. Foto: HOK

Kisten blev båret af tidligere udsendte soldater fra Gardehusarregimentets 1. bataljon. Bag kisten ses major Egon Sørensen og feltpræst Thomas Østergaard Aallmann. Foto: HOK

Dræbt soldat bisættes fra Gilleleje Kirke

Dræbt soldat fra Gilleleje blev i dag modtaget og mindet, da hans kiste ankom til Roskilde Lufthavn

Af
Martin Warming

Martin Warming

Kisten med den dræbte konstabel Simon Sejer Hoffmann, der kom fra Gilleleje, ankom onsdag formiddag med et Hercules-fly til Rosklilde Lufthavn.
Familie, pårørende, venner og kolleger deltog efterfølgende i en mindehøjtidlighed for Simon Sejer Hoffmann, der blev dræbt, da hans køretøj i fredags blev ramt en improviseret sprængladning, mens han var på patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Blandt andre chefen for Gardehusarregimentet, oberst Tommy Paulsen, holdt en tale ved mindehøjtidligheden.
"Nu står vi så ved afslutningen af Simons rejse for at overgive ham til jer, hans elskede. Vi ved Gardehusarregimentet er stolte over at have kendt dig. – Jeg er som regimentschef stolt over at have haft en så professionel og dedikeret husar!," sagde Tommy Paulsen.
Der er militær bisættelse af Simon Sejer Hoffmann fra Gilleleje Kirke på lørdag klokken 13.

Publiceret 13 January 2010 15:21