Casper Christensen er blandt andet kendt fra Klovn på TV2 . Nu laver han comedyteater sammen med blandt andet Frank Hvam, Simon Kvamm og Niels Haugsgaard.

Casper Christensen er blandt andet kendt fra Klovn på TV2 . Nu laver han comedyteater sammen med blandt andet Frank Hvam, Simon Kvamm og Niels Haugsgaard.

Casper Christensen, Frank Hvam og Simon Kvamm laver comedyteater

En gruppe kendte kunstnere åbner nyt teater i februar

Af
Jesper Lundh

Komikeren Casper Christensen åbner nyt musik- og comedyteater i København sammen med Nephews forsanger Simon Kvamm, kollegaen Frank Hvam og entertaineren Niels Haugsgaard.
Teatret får til huse i 'Bremen' i Nyropsgade, som i efteråret lagde hus til TV2s satire-program 'Live fra Bremen', og som også var stedet , hvorfra Casper Christensen var vært på talkshowet 'Aloha'.
Udover det komiske firkløver er også koncertarrangøren Frank Panduro, den tidligere direktør for Århus Musikhus Hans Hansen, musikproducenten Jesper Bay og direktør for Sony Music Henrik Daldorph bagmænd til teatret.
"København mangler et sted, hvor et siddende publikum kan få store oplevelser i en afslappet atmosfære. Med ordentlig lyd og godt udsyn. En scene med sjæl - og ikke bare et anonymt konferencecenter forklædt som teater for en aften", siger de otte mænd bag initiativet i en pressemeddelelse.

Den daglige ledelse vil blive varetaget af Bremens nytiltrådte direktør, 30-årige Kristoffer Carr-Saunders, der tidligere har startet "Fabriken" i Århus og som er uddannet Kaospilot.
Det er kun en uge siden at den initiativrige Casper Christensen, der bor i Værløse og som er opvokset i Birkerød, stiftede et nyt firma, Douglas Entertainment.
Bremen har tidligere været kendt under navnet Merkur Teater.

Publiceret 14 January 2010 15:14