Christine Antorini er favorit til at blive ny folketingskandidat for Socialdemokraterne i Hillerød-Gribskov kredsen.

Christine Antorini er favorit til at blive ny folketingskandidat for Socialdemokraterne i Hillerød-Gribskov kredsen.

Christine Antorini vil vælges i Hillerød

Socialdemokraternes kredsbetyrelsen har opfordret Antorini til at stille op i Hillerød-Gribskov kredsen. En opfordring hun siger "ja tak" til

Af
Af Claus Kjærsgaard

Det bliver efter alt at dømme et kendt ansigt, der skal sikre. at der fortsat er en socialdemokratisk folketingsplads i Hillerød-Gribskov kredsen. Den lokale kredsbetyrelse har nemlig fået folketingsmedlemmet Christine Antorini til at stille op. Før weekenden så det ellers netop ud til at Chritine Antorini ikke var kandidat.
"Jeg har ingen planer om at skifte valgkreds", fortalte Christine Antorini til Hillerød Posten fredag. Dermed gav hun en ret klar afvisning af de rygter, der gik på, at hun skulle være folketingskandidat for Socialdemokraterne i Hillerød-Gribskov-kredsen. Søndag aften meddelte kredsbestyrelsen i Hillerød-Gribskov kredsen så alligevel, at man har opfordret Christine Antorini til at stille op som lokal kandidat. En opfordring, som Antorini har sagt ja tak til.
Christine Antorinis pasmelding i første omgang skyldtes formentlig, at alle detaljer ikke var faldet på plads fredag. Det er i hvert fald, der forklaring som kredsformand Henrik Guhle har. Han fortæller, at der var nogle ting, der skulle falde på plads, og at det var grunden til at han fredag var meget fåmælt omkring Christine Antorinis kandidatur.
Den socialdemokratiske kredsbestyrelse lægger ikke skjul på, at ambitionerne er at have et stærkt navn på stemmesedlen: "Et klart flertal i kredsbestyrelsen har opfordret Christine Antorini til at kandidere til folketingskandidat i Hillerødkredsen med en anbefaling til medlemmerne i kredsen, og vi tror at Antorini vil blive en stor gevinst for Hillerød kredsen,", siger Henrik Guhle: "Vi mener at Christine Antorini har de oplagte kvalifikationer og gennemslagskraft, der vil kunne sikre at Hillerødkredsen fortsat kan være repræsenteret på Christiansborg efter Lone Møller, som har valgt fremover at koncentrere sig om byrådet i Gribskov"
I pressemeddelsen søndag aften takker Christine Antorini for opfordringen. "Hillerødkredsen er et meget dynamisk område med vægt på uddannelse, forskning og en aktiv erhvervspolitik for at skabe nye jobs og muligheder for alle. Alt sammen områder, som jeg igennem årene har en bred landspolitisk erfaring inden for. Jeg vil gerne være med til at tegne en stærk socialdemokratisk profil for Hillerød og hovedstadsområdet, hvor jeg altid har boet og har lagt mit politiske arbejde," slår hun fast, og fortsætter:
" Vi er så tæt på at kunne vinde næste valg, så vi kan få den helt nødvendige forandring, som Danmark fortjener. Det er nu, vi kan få en anden regering og gøre op med en træt og splittet VK- regering, der hele tiden trækkes rundt ved næsen af Dansk Folkeparti. Den opgave vil jeg gerne være med til at løfte sammen med Hillerødkredsen", siger Christine Antorini.
Baggrunden for at ville opstille Christine Antorini er tilsyneladende en taktisk vurdering fra socialdemokraternes ledelse. Vurderingen er, at Christine Antorini har en god profil, der vil kunne tiltrække nye vælgere i Nordsjælland, Hendes skifte fra Københavnskredsen vil så formentlig samtidig betyde, at flere københavnere, der vil stemme på en socialdemokratiske kvindelig kandidat, vil lægge stemmen hos Helle Thorning-Smith.

Publiceret 18 January 2010 03:00