Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

Bidende koldt i weekenden

Kulde, kulde og atter kulde - og lidt sne. Der er ikke udsigt til, at Kong Vinter slipper taget i os foreløbig

Af
Martin Warming

Martin Warming

Der er endnu engang lagt i kakkelovnen til en kold weekend i Nordsjælland. Koldest bliver det formentlig natten mellem lørdag og søndag, hvor temperaturen ifølge DMI kan komme helt ned på -12 grader.
Fredagen bliver også kold med temperaturer mellem en og tre frostgrader, og der er også risiko for, at der kan falde lidt sne hist og her i løbet af dagen. Temperaturen vil i aften og i nat falde til cirka otte frostgrader.
Lørdag kommer der lidt sol, men temeraturen vil næppe snige sig over minus fem grader, og vinden bliver jævn til frisk, og det vil derfor fløes noget koldere. Om natten kan temperaturen snige sig helt ned omkring -12 grader.
Søndag er der igen risiko for, at der falder lidt sne, og temperaturerne holder sig et godt stykke under frysepunktet.
Starten af næste uge bliver også en kold fornøjelse med en del snebyger, oplyser DMI.

Publiceret 29 January 2010 09:01