Folketingsmedlem Mette Gjerskov vil have fjernet skibsvragene i den gamle fiskerihavn i Jyllinge. (Foto: Peter Rahbek)

Folketingsmedlem Mette Gjerskov vil have fjernet skibsvragene i den gamle fiskerihavn i Jyllinge. (Foto: Peter Rahbek)

Skibskirkegård ryger i Folketinget

Det lokale folketingsmedlem Mette Gjerskov (S) vil spørge miljøminister Troels Lund Poulsen, hvilke myndigheder der kan fjerne de gamle skibsvrag i Jyllinge

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Én lystbåd er dårligt vedligeholdt, en anden mangler døre og vinduer, mens en tredje er sunket. Som Lokalavisen tidligere på måneden kunne fortælle, så ligner den gamle fiskerihavn i Jyllinge en mindre skibskirkegård. De fire-fem både, der ligger for svaj foran havnen har længe irriteret de lokale bådejere, men nu er irritationen også nået helt ind til Folketinget, hvor Gundsømagle-borgeren Mette Gjerskov sidder i miljøudvalget for Socialdemokratiet.

Ikke en skraldespand

"Jeg vil spørge miljøminister Troels Lund Poulsen, hvilken myndighed, der har ansvaret, og hvordan det sikres at pågældende myndighed griber ind, når gamle skibsvrag efterlades på vandet som affald", siger Mette Gjerskov, der kalder sagen for "svineri". "Vi kan ikke have dem liggende på den måde. Fjorden er jo ikke en skraldespand. Bliver de ikke fjernet, så må myndighederne fjerne dem på ejerens regning. For det første er det ikke pænt at lade gamle vrag ligge og flyde. For det andet kan der slippe olie ud fra en båd, så de skal fjernes", siger Mette Gjerskov.

null

Publiceret 01 February 2010 07:15