WEB-TV:

Pizza og burgere på mobilen

15-årig web-udvikler har konstrueret en såkaldt app til det lokale pizzería. Sid hjemme i sofaen og bestil direkte hos Kongeburger på Værløse Bymidte via iKongeburger

Af
Jens Berg Thomsen

Nu kan man slippe for turen ned til pizzeríat for at bestille sin mad. 15-årige Morten Kaltoft fra Værløse har produceret en såkaldt applikation - eller app, som de også kaldes i folkemunde - til iPhone, så han kan sidde herhjemme og bestille sin mad via sin mobiltelefon. Og hvad er mere nærliggende end at vælge favorit-pizzeríaet - Kongeburger på Værløse Bymidte.
"Jeg lavede den mest for sjov, men jeg håber selvfølgelig også at andre pizzeríaer i lokalområdet kunne være interesseret i at få deres egen app," siger Morten Kaltoft.
Morten Kaltoft har sit eget firma, owix.dk, der "hjælper virksomheder med at stå stærkt repræsenteret på internettet. Hurtige hjemmesider, logoer og iPhone-venlige hjemmesider er blandt spidskompetencerne," som der står på hjemmesiden.
Kendinge af Apples iPhone vil kunne nikke genkendende til at de såkaldte apps gerne begynder med et "i" som i iPhone - og hvad var mere nærliggende end slet og ret at kalde app'en for iKongeburger.
SE INDSLAGET HER

Indehaver overrasket

På app'en kan man læse menukortet, finde en rute til Kongeburger via GPS, ringe Kongeburger op - og man kan endda finde Kongeburgers smileyer hos Fødevarestyrelsen.
"Jeg blev meget overrasket over at han havde lavet sådan en app, da han kom og viste mig den. Jeg synes den er rigtig flot. Og selvom vi har mange kunder i forvejen, så kan den helt sikkert trække flere til," siger Sami Kücükgoncü der ejer Kongeburger sammen med sin bror.
SE INDSLAGET HER

iKongeburger sørger for nem adgang til pizzeríaet Kongeburger på Værløse Bymidtes menukort. Man kan finde sin mad - og så ringe og bestille.
Fotos: Jens Berg Thomsen

iKongeburger sørger for nem adgang til pizzeríaet Kongeburger på Værløse Bymidtes menukort. Man kan finde sin mad - og så ringe og bestille. Fotos: Jens Berg Thomsen

Prøv app'en

Åbn browseren på din iPhone. Gå til http://owix.dk/iKongeburger/
Du kan også prøve app'en på din PC her .
SE INDSLAGET HER

Indehaver Sami Kücükgncü er glad for app'en til sit pizzería.

Indehaver Sami Kücükgncü er glad for app'en til sit pizzería.

null

Publiceret 11 February 2010 09:02