"Sig mig lige. Er det ikke en aprilspøg?" Jo, det var det. Ugebladets udsendte måtte krybe til bekendelse.

200 gik forgæves til åbning af vildsvinepark

Blandede reaktioner på Ugebladets aprilspøg: I skulle skamme Jer, sagde en. Tak for en dejlig spadseretur i skoven, sagde en anden

Af
Carsten Legaard

Ugebladets redaktion måtte i dag skuffe omkring 200 naturvenner og andre tililende til det, der ifølge avisen skulle have været indvielsen af den første vildsvineindhegning i en dansk besøgsskov. "Nyheden" var en aprilspøg.
Langt de fleste gav overfor redaktionens udsendte udtryk for, at de havde set frem til at opleve vildsvin. De var naturligvis de allermest skuffede.
Til de skuffede, til de vrede, til dem, der godt kunne more sig, og til den ældre herre, som høfligt sagde "Tak for en dejlig spadseretur i skoven" havde redaktionen medbragt lidt kaffe, øl og sodavand. De fleste takkede dog nej med henvisning til, at en god Skærtorsdagsfrokost ventede hjemme.
Ugebladets redaktion skriver sig alle dagens reaktioner, positive som negative, bag øret og ønsker læserne en god og fredfyldt Påske.

Som afbigt for spøgen gav Ugebladet en kop kaffe, en øl eller en vand

Som afbigt for spøgen gav Ugebladet en kop kaffe, en øl eller en vand

Omkring 200 søgte ind i skoven kl. 12 torsdag den 1. april, men der var ingen indhegning og ingen vildsvin

Omkring 200 søgte ind i skoven kl. 12 torsdag den 1. april, men der var ingen indhegning og ingen vildsvin

Dagens billeder er taget af sønnerne til den Rungsted-familie, som uforvarende lagde ståltrådshegn til Ugebladets aprilspøg

Dagens billeder er taget af sønnerne til den Rungsted-familie, som uforvarende lagde ståltrådshegn til Ugebladets aprilspøg

null

Publiceret 01 April 2010 12:45