"Vi begynder med meddelelser. Og der kan jeg fortælle, at FCN fører 1-0 i Vejle!" Sådan indledte Ole Bondo Christensen (S) byrådsmødet onsdag aften.

FCN-sejr prægede byrådsmøde

Politikere brød ud i jubel, da resultaterne fra Vejle indløb til byrådssalen

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

"Vi begynder med meddelelser. Og der kan jeg fortælle, at FCN fører 1-0 i Vejle!"
Sådan indledte borgmester Ole Bondo Christensen (S) byrådsmødet onsdag aften. En bemærkning, der udløste jubel og klapsalver blandt de folkevalgte rundt om bordet.
Med andre ord var sport og politik fra starten blandet sammen, og det skyldtes, at pokal-semfinalen Vejle-FCN var begyndt klokken 18, mens det månedlige byrådsmøde var programsat til klokken 19.
"Jeg har fået en invitation til Parken, og den har jeg sagt ja tak til. Hvis - nej, NÅR - vi vinder!", bemærkede borgmesteren muntert, og tilføjede, at han nok skulle sørge for en kasse sodavand til pokalfinalen Kristi Himmelfartsdag.
Tre kvarter senere kunne han til endnu større jubel meddele, at FCN havde vundet 2-0 og dermed var klar til Parken.

Publiceret 29 April 2010 10:47