Den lille kat som onsdag eftermiddag blev indleveret til Køge Dyrklinik i en papkasse - fundet i Åshøjskoven. ?(Foto: Køge Dyreklinik).

Den lille kat som onsdag eftermiddag blev indleveret til Køge Dyrklinik i en papkasse - fundet i Åshøjskoven. ?(Foto: Køge Dyreklinik).

Kat efterladt i papkasse i Åshøjskoven

Håber nu at finde et nyt godt og trygt hjem.

Af
Per Møller

DYR : Onsdag eftermiddag modtog Køge Dyreklinik, Brogade 7 i Køge en papkasse indeholdende en lille ca. 1-årig kat.
- Katten er blevet efterladt i denne papkasse for et par dage siden i Åshøjskoven, hvor nogle mennesker på spadseretur heldigvis fandt den onsdag eftermiddag og skyndte sig ind til os med den, fortæller Maria Brandt fra Køge Dyreklinik.
- Det er en meget uheldig måde at skaffe sig af med et dyr på. Der er andre måder at skille sig af med dem på, bl.a. ved at henvende sig til sin dyrlæge. Dette har været et par barske døgn for katten, der panisk har forsøgt at skrabe huller i papkassen og på den måde skaffe sig vej ud i friheden på, tilføjer Maria Brandt.
Katten, der er trefarvet rød, grå og hvid, er meget sød og kælen og den håber nu at nogle mennesker vil afhente den og give den et nyt, godt hjem.
Henvendelse kan ske til Køge Dyreklinik, Brogade 7 i Køge - på tlf. 5663 4096 hverdage kl. 9-17.

Publiceret 29 April 2010 08:45