Mindehøjtidelighed for Leif Hørlev Christensen

I dag er der arrangeret mindehøjtidelighed på Pier 2 i Århus Havn kl. 19.30 for Leif Hørlev Christensen, der forsvandt 6. marts, og som 26. april blev fundet druknet i Århus Havn

Af
Af Christina S. Johansen

"Tusind tak for al jeres hjælp, støtte og opmærksomhed i forbindelse med Leif's forsvinden. Der er i morgen (i dag red.), torsdag, arrangeret en mindehøjtidelighed på Pier 2 i Århus Havn kl. 19.30, hvor vi sammen vil mindes Leif i stilhed."
Sådan skriver Brian Sørensen, der var kollega med Leif, i facebookgruppen "Vi mindes vor kære familiemedlem, ven og kollaga Leif Hørlev Christensen."
Leif Hørlev Christensen forsvandt natten til 6. marts efter en personalefest i Fiskergade i Århus. Siden har både politi, kollegaer og venner ledt efter den 36-årige, men først mandag 26. april blev han fundet druknet i Århus Havn.
Østjyllands Politi betragter hans død som en ulykke. Obduktionen har ikke påvist slagsmåls- eller afværgelignende læsioner, men en læsion i venstre side af panden/tindingen, som skulle stamme fra et fald i Ny Banegårdsgade.

null

Publiceret 29 April 2010 11:15