Her er skanneren, der kan redde dit liv

Nordsjællandske kræftpatienter kan nu få en hurtigere og mere præcis diagnose

Af
Af Jacob Nielsen

En ny topmoderne PET/CT-skanner blev mandag indviet på Hillerød Hospital. Med skanneren bliver der mulighed for at diagnosticere selv meget små kræftknuder og deres spredning til andre organer. Det betyder, at behandlingen af den enkelte patient kan tilpasses bedre, og kræftsygdomme kan opdages på tidligere stadier end i dag.

Udover hjælpen fra den nye skanner, så har Hillerød Hospital også oprettet teams af specialister, som i et nyindrettet konferencerum kan drøfte skanningsbillederne på storskærme, og overlæge Bent Kristensen er ikke i tvivl om, at kombinationen af de to ting vil redde liv. "Vi kan nu kortlægge kræftknudernes lokation, følge dem og derefter tilrettelægge behandlingen af den enkelte patient meget bedre," siger Bent Kristensen, som forventer, at 800-900 antal patienter får gavn af skanneren om året.

Se indslag om den nye skanner her:

Overlæge Bent Kristensen, Hospitalsdirektør Martin Gregersen, regionsrådsmedlem Marianne Stendell (S), koncerndirektør Svend Hartling og regionsrådsmedlem Per Roswall (V) foran Hillerød Hospitals nye PET/CT skanner.

Overlæge Bent Kristensen, Hospitalsdirektør Martin Gregersen, regionsrådsmedlem Marianne Stendell (S), koncerndirektør Svend Hartling og regionsrådsmedlem Per Roswall (V) foran Hillerød Hospitals nye PET/CT skanner.

Publiceret 06 September 2010 14:30