90-årige Sonja Olsen fra Værløse fik sig en ubehagelig oplevelse, da hun ville på toilettet. Nede i vandet flød en død rotte rundt.

90-årige Sonja Olsen fra Værløse fik sig en ubehagelig oplevelse, da hun ville på toilettet. Nede i vandet flød en død rotte rundt.

90-årig måtte selv fjerne død rotte fra toilet

Furesø Kommune lovede at komme og fjerne rotten hos 90-årige Sonja Olsen fra Værløse. Hun venter stadig

Af
Jens Berg Thomsen

Det var en mindre behagelig oplevelse, 90-årige Sonja Olsen fra Værløse havde, da hun skulle på toilettet onsdag ved middagstid. Nede i toilettet lå en død rotte.
"Jeg ringede til borgerservice. De sagde, at jeg ikke kunne have den liggende inde i huset. I første omgang ville de have mig til at fjerne den selv, men jeg sagde, at det kunne jeg ikke. Og så lovede at komme ud til mig og kigge på det," siger Sonja Olsen.
Og hun venter stadig.

"Jeg lukkede øjnene"

Da Furesø Avis besøger Sonja Olsen dagen efter er rotten dog væk fra toilettet.
"Jeg tog noget avispapir, lukkede øjnene og fik taget rotten op fra toilettet. Jeg har smidt den sammen med resten af mit affald i affaldsbeholdern," siger hun.

"Jeg tog noget avispapir, lukkede øjnene og fik taget rotten op fra toilettet," siger Sonja Olsen, der ikke bryder sig om lugten fra affaldsbeholderen inde i huset. Foto: Jens Berg Thomsen

Rystet

Oplevelsen med den døde rotte har rystet Sonja Olsen.
"Jeg er forarget. Folkene fra kommunen sagde selv, at jeg ikke kunne have rotten liggende, og så kommer de ikke og henter den. Og så var det, at jeg ringede til avisen. Jeg er meget vred over, at jeg har ventet en hel dag indtil videre," siger Sonja Olsen.

Rotten ligger nu i husets affaldsbeholder, men befinder sig altså stadig inden for husets fire vægge.
Foto: Jens Berg Thomsen

Rotten ligger nu i husets affaldsbeholder, men befinder sig altså stadig inden for husets fire vægge. Foto: Jens Berg Thomsen

Publiceret 09 September 2010 11:57