Billede: ”Cenario”.

Billede: ”Cenario”.

Århusfirma bag isbjørnenes nye hjem

Entreprenørfirmaet Jorton fra Århus Nord skal bygge Københavns Zoologiske Haves kommende prestigeprojekt: Den Arktiske Ring

Af
Af Grethe Bo Madsen

3.500 kubikmeter beton, 500 tons armering, tre kraner og 25 mand. Sådan lyder opskriften på Københavns Zoologiske Haves næste store prestige projekt, Den Arktiske Ring, som fremover skal være hjem for havens tre isbjørne, sæler, søpapegøjer og andre nordatlantiske fugle.
Bag det komplekse byggeri står entreprenørfirmaet Jorton fra Århus Nord,der har ansvaret for jord- og betonarbejdet, tagdækningen og indendørs granitbelægning.
Og det er ikke ligefrem hverdagskost Jorton nu kaster sig ud i. Firmaet arbejder normalt i en helt anden boldgade med aktiviteter indenfor bolig-, erhvervs, institutions- og brobyggeri.
"Det er et fantastisk spændende projekt. Det er et kompliceret anlæg med en meget interessant arkitektur og lækre løsninger. Den synlige beton kommer til at stille store krav til vores æstetiske evner inden for betonarbejde. Det bliver sjovt og ekstremt udfordrende," forklarer afdelingsleder Finn Thygesen.

Den Arktiske Ring

Det er takket være en stor donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal på 150 mio. kroner – den største enkeltdonation i Zoos historie - at det nu er muligt at opføre et nyt stort frianlæg til et af Havens mest populære dyr – isbjørnen. Læs mere om Den Arktiske Ring på www.zoo.dk

Publiceret 11 September 2010 10:00