13-årig blotter fra Gentofte anholdt - igen

For anden gang på mindre end en måned er en 13-årig dreng fra Gentofte blevet anholdt for at blotte sig. Sagen er nu overdraget til de sociale myndigheder

Af
Af Anne Schøning Christensen

En 13-årig dreng fra Gentofte er for anden gang på mindre end en måned blevet anholdt for at blotte sig i Gentofte.
Seneste episode fandt sted onsdag kl. 16, hvor en 15-årig pige var ude at løbe omkring Gentofte Sø. Her traf hun den 13-årige dreng, som sad på en bænk med sit blottede lem og onanerede.
Lignende oplevelse havde en 26-årig kvinde dagen før. Hun var også ude at løbe om søen, da hun mødte den 13-årige blotter.
Tidligere på måneden, helt præcist søndag den 5. september, anholdt politiet den 13-årig dreng for at stod bag to episoder, hvor han havde blottet sig for to piger på henholdsvis 14 og 15 år på Gentoftegade og Lyngbyvej.
"Da der igen kom anmeldelser om en meget ung blotter, fik det politiet til at opsøge den 13-årige endnu engang", fortæller Glen Wiese fra Nordsjællands Politi.
Ifølge politiet er sagen nu overdraget til de sociale myndigheder.

Publiceret 16 September 2010 13:00