Niels Holck frygter for sit liv, hvis han bliver udleveret til Indien. Foto: Martin Warming

Niels Holck frygter for sit liv, hvis han bliver udleveret til Indien. Foto: Martin Warming

Sag om våbennedkastning afgøres mandag

Sagen om udlevering af hillerødborger Niels Holck afgøres sandsynligvis mandag i Retten i Hillerød

Hillerødborger Niels Holck får mandag svar på, om han skal udleveres til retsforfølgelse i Indien for at have kastet våben ned til en oprørsgruppe i 1995.

Sidste retsmøde i sagen ventes at blive mandag, oplyser Holcks advokat Tyge Trier til Ritzau. Det skriver Politiken.

Både Niels Holcks advokat og Nordsjællands Politis anklager vil mandag præsentere dommeren for deres argumenter i opgøret om, hvorvidt Justitsministeriets afgørelse om at udlevere Holck er lovlig eller ej.

Tidligere i år besluttede Justitsministeriet at sige ja til at udlevere Holck til retsforfølgelse for at have kastet fire tons våben ned til oprørsgruppen i den indiske delstat Vestbengalen. Men Tyge Trier mener, den afgørelse er ulovlig, fordi handlingen i 1995 ikke var strafbar efter den dagældende danske straffelov.

Publiceret 25 October 2010 10:45