Arkivfoto

Arkivfoto

Boligsalg:

Landets ti dyreste veje ligger i Nordsjælland

På under tre år er der solgt huse til en samlet salgspris på over 1,6 mia. kr. på landets ti dyreste veje - vejene ligger alle i rigmandskvartererne nord for København

Af
Martin Warming

Martin Warming

Det kommer næppe som nogen nyhed for ret mange, at det er dyrt at købe hus i kommunerne omkring Strandvejen nord for København. For at komme prisniveauet endnu nærmere har boligsiden.dk lavet en helt ny opgørelse over hvor mange penge, der præcis er blevet solgt villaer for på landets dyreste veje.
"Siden starten af 2008 er der solgt villaer for godt 1,6 milliarder kroner kr. på landets ti dyreste veje. Det drejer sig om i alt 104 hushandler, der er gennemført inden for de seneste knap tre år", fortæller kommunikationschef hos boligsiden.dk Birgit Daetz.
Kun to kommuner på listen
Opgørelsen viser samtidig, at top ti udelukkende udgøres af veje i de to nordsjællandske kommuner Gentofte og Rudersdal - og den dyreste vej i opgørelsen er Skodsborg Strandvej.

Her ligger den gennemsnitlige salgspris på knap 19,1 millioner kroner for de 16 huse, der er solgt siden 2008.

Det svarer til en samlet salgspris på godt og vel 535 millioner kroner – eller 1/3 af den samlede salgspris på de veje, der har fundet plads i statistikken.
Nok er det den højeste gennemsnitlige salgspris, men ser man på de dyreste priser per kvadratmeter, er det Strandvejen i Rungsted, der indtager førstepladsen på top ti-listen. Her er den gennemsnitlige pris på 73.166 kroner godt 3.000 højere end på den næstdyreste vej, som er det førnævnte stykke af Strandvejen i Skodsborg.
Billigst i Charlottenlund
Billigst er Mosehøjvej i Charlottenlund. Her er der solgt syv villaer til en gennemsnitspris på 11,5 millioner kroner og godt 42.300 kroner per kvadratmeter.
Hvis man vil bryste sig af at bo på en af landets ti dyreste veje, skal postnummeret – med en enkelt undtagelse – begynde med 29. Det er nemlig kun Dronninggaards Allé i 2840 Holte, som er undtagelsen, der bekræfter regler, viser opgørelsen fra Boligsiden.dk .

Top-ti over dyreste veje i landet fra Boligsiden.dk:

Dyreste_veje

null

Publiceret 25 October 2010 08:42