Kronprinsparret går til deres pladser i kuppelsalen og især kronprinsesse Marys flotte gravide mave tiltrak opmærksomheden. Kronprinsessen var i en sød sort ventekjole med håret samlet i hestehale og med en flot holdning på de høje stiletter.

Gravid Mary badet i blitzlys på Fredensborg

Kronprinsparret deltog i koncert til ære for forskningen

Af
Af Peter Dahlerup

Tirsdag aften havde prins Henrik inviteret repræsentanter for forskning og videnskab til koncert med 12 unge musikere fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i Fredensborg Slotskirke.
Foruden prins Henrik, som igennem årene har taget initiativ til en række koncerter på Fredensborg Slot med blandt andet det formål at skabe fokus på unge kunstnere, deltog også dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prinsesse Marie.
Naturligvis deltog ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Charlotte Sahl-Madsen sammen med udensrigsminister Lene Espersen og statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Fredensborg Slotskirke ved en tidligere koncert i smukt aftenlys. Slotskirken renoveres i øjeblikket og har stillads sat op.

Fredensborg Slotskirke ved en tidligere koncert i smukt aftenlys. Slotskirken renoveres i øjeblikket og har stillads sat op.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen med fru Solrun, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og udenrigsminister Lene Espersen med sin mand Danny Espersen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen med fru Solrun, videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen og udenrigsminister Lene Espersen med sin mand Danny Espersen.

Karen og John Kidde-Hansen, slotsforvalter på Fredensborg Slot. Sólrun Løkke Rasmussen fortalte ugebladenes journalister at kjolen var købt i Grønland.

Karen og John Kidde-Hansen, slotsforvalter på Fredensborg Slot. Sólrun Løkke Rasmussen fortalte ugebladenes journalister at kjolen var købt i Grønland.

Beskeden til de godt 20 fotografer, der var akkrediteret til at komme med på balkonen i kuppelsalen var, at der ikke måtte bruges flash. Så i ventetiden på en time mens koncerten fandt sted, var fotografer og journalister inviteret indenfor i varmen i stensalen i den vestlige fløj på Fredensborg slot og flere havde pakket deres flash ned i tasken og ham ved siden af mig endda ud i bilen.
Når tv transmitterer taler fra kuppelsalen er der sat lys op, og det fungerer fint også for fotograferne. Men ved aftenens arrangement var der intet tv-lys men kun stearinlys på bordene og lampetterne på væggen. Ugunstige forhold for gode billeder men dette var vilkårene indtil et minut før de kongelige skulle komme ind i salen, hvor der så blev givet tilladelse til alligevel at anvende flash. Et hektisk minut med at få fundet udstyr frem og være klar.
Højgravide kronprinsesse Mary blev badet i blitz lys da hun sammen med kronprins Frederik som de første gik ind og fandt deres pladser. Efter hende fulgte prinsesse Marie alene og som de sidste kom dronning Margrethe og aftenens vært prins Henrik.
"Tak for i aften", lød det fra hoffets folk umiddelbart efter at regentparret havde fundet deres pladser og nogle temmelig frustrerede udenlandske tv folk udbrød: "Is that it". Vi andre danske fotografer vidste godt, at sådan er proceduren.

Kuppelsalen med dæmpet hyggebelysning

Kuppelsalen med dæmpet hyggebelysning

De smukke runde borde i kyuppelsalen, hvor forretten stod klar i form af fisketerrin med fennikel, brandale og jomfruhummer.

De smukke runde borde i kyuppelsalen, hvor forretten stod klar i form af fisketerrin med fennikel, brandale og jomfruhummer.

Prinsesse Marie kom alene lige efter kronprinsparret

Prinsesse Marie kom alene lige efter kronprinsparret

Dronning Margrethe og aftenens vært prins Henrik ankom som de sidste til kuppelsalen på Fredensborg Slot

Dronning Margrethe og aftenens vært prins Henrik ankom som de sidste til kuppelsalen på Fredensborg Slot

null

Publiceret 27 October 2010 09:00