Dement forsvandt fra ældrecenter

85-årig dement mand forlod ældrecentret Østergården lørdag eftermiddag

Af
Af Birgitte Masson

En 85-årig mand forlod ældrecentret Østergårdens afdeling Haven lørdag eftermiddag.
Den ældre mand var dement, og plejepersonalet slog derfor straks alarm til politiet, udover at personalet også selv kørte ud for at lede efter ham.
Det viste sig, at den ældre mand havde søgt tilbage til hans tidligere bopæl på Tjørnevej i Frederikssund. Her havde han tilsyneladende også tidligere følt trang til at gå tilbage til, så Østergårdens personale havde en god mistanke om, hvor de skulle lede efter manden.
Han blev fundet i god behold klokken 19.40, hvorefter turen kunne gå tilbage til ældrecentret på Frederiksborgvej, hvor den angiveligt har stået på lidt ekstra pleje og omsorg.

Publiceret 01 November 2010 11:00