Thor Pedersen forlader Folketinget ved næste valg.

Thor Pedersen forlader Folketinget ved næste valg.

Thor Pedersen forlader Folketinget

Efter 36 år som aktiv politiker siger Thor Pedersen stop

Af
Jesper Lundh

Folketingets nuværende formand, tidligere finansminister Thor Pedersen, forlader Folketinget efter næste valg. Det oplyser Venstre i Nordsjælland.

"Thors meddelelse er helt i overensstemmelse med udmeldingerne allerede ved valget i 2007, hvor Thor oplyste, at der også skulle være plads til et liv efter politik, og at han - hvis der kom et hurtigt valg efter valget i 2007 - naturligvis ville være til disposition for kredsen som den tro partisoldat, han altid har været, men at en fuld valgperiode ville betyde, at han ikke ville søge genvalg," siger formand for Venstre i Hillerød-kredsen i Nordsjælland, Bo Madsen, til Frederiksborg Amts Avis.

Thor Pedersen har repræsenteret Hillerødkredsen i mere end 25 år og har været aktiv i politik i 36 år, fra 1974 - 1986 kommunalbestyrelsesmedlem i Helsinge, heraf i perioden 1978 - 1986 som borgmester, og uafbrudt siden 1. januar 1985 medlem af Folketinget, heraf 13 år som minister og siden 2007 formand for Folketinget.


Publiceret 04 November 2010 09:11