72-årig var forsvundet

En 72-årig mand, som for nylig er flyttet ind på Solgårdens ældrecenter i Slangerup, forlod i nat sin stue for at gå hjem til sit tidligere hus på Bennediktevej

Af
Af Birgitte Masson

Der blev slået alarm til Nordsjællands Polti i nat klokken 04.02 fra Solgårdens ældrecenter i Slangerup. Årsagen var til opkaldet var, at en 72-årig beboer manglede. Nattevagten på ældrecentret havde tilsyneladende sidst set den ældre herre omkring midnatstid.

Politiet rykkede ud med det samme, og deres formodning om hvor den ældre herre befandt sig holdt stik, for det viste sig, at han havde begivet sig ned gennem den natteøde Kongensgade og hen til sit gamle hus på Bennediktevej i den anden ende af Slangerup

Her fandt de ham siddende i et tilhørende skur. Ifølge vicepolitikomisær Bengt Due vil en ambulance normalt altid blive tilkaldt, hvis personen viser det mindste tegn på forkommenhed, men det var til alt held ikke tilfældet her, og den ældre herre kunne derfor køres tilbage til Solgården af poltiet.

Publiceret 10 November 2010 11:00