WEB-TV:

Talent-vinderne Copenhagen Drummers trommede løs i Nivå

To af medlemmerne fra Copenhagen Drummers var på besøg på Niverødgårdskolen, hvor trommespiller Morten Specht Larsen selv har gået

Af
Pernille Kristensen

Forleden havde SFO Savannen besøg af Morten Specht Larsen og Joel Skovlund Adelgaard. De to er lige for tiden nok mere kendt som medlemmer af Copenhagen Drummers, der for nylig vandt Talent 2010 på DR.
Men selv om man er blevet berømt, havde de to stadig tid til at kigge forbi SFOen og Niverødgårdskolen, hvor Morten Specht Larsen selv har gået.

Under hele konkurrencen har SFOen støttet Copenhagen Drummers med både stemmer og hjemmelavede bannere, så det var nogle forventningsfulde børn, der fik mulighed for at møde de lokale stjerner i levende live.

Naturligvis spillede Morten Specht Larsen og Joel Skovlund Adelgaard nogle af deres trommenumre og viste, hvorfor de blev stemt helt til tops. Men børnene fik også lov til at afprøve talentet på trommer, inden dagen sluttede af med hele 140 autografer til børn og voksne.

Publiceret 10 November 2010 13:30