Arkivfoto

Arkivfoto

S-togskaos:

DSB siger undskyld med en kop kaffe

DSB byder på en kop gratis kaffe til de trængte S-togspassagerer

Af
Martin Warming

Martin Warming

Det er ikke sjovt at være S-togspassager i disse dage.

Det seneste halvandet døgn har været fuld af udfordringer for de mange tusinde passagerer, der er blevet og bliver forsinket af et uheld med en køreledning, der er blevet revet ned ved Østerport.
Arbejdet med køreledningen varer weekenden over, og DSB kvittere nu for kundernes tålmodighed ved at tilbyde en kop gratis kaffe, the eller kakao til turen hjem i dag.
"Fra fredag eftermiddag klokken 15 og frem til klokken 18 i aften kan vores kunder få en kop varmt at drikke i DSB's Kort & Godt butikker," siger Niklas Marschall, der er salgsdirektør i DSB S-tog.
"Den massive omtale af uheldet i trykte og elektroniske medier viser, hvilken afgørende rolle S-tog spiller i det daglige for mange tusinde mennesker i hovedstadsområdet. Vi kan ikke undgå uheld, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at forsikre vores kunder om, at vi gør alt hvad vi kan, for at mindske de gener, et så voldsomt uheld giver for vores kunder," siger salgsdirektøren.
Tilbuddet gælder i Kort & Godt butikker på S-togsnettet.

null

Publiceret 12 November 2010 16:02