Kvinde groft overfaldet i eget hjem

Mørklødet gerningsmand tog kvælertag på 94-årig kvinde under hjemmerøveri

En 94-årig kvinde på Agertoften i Gentofte blev lørdag eftermiddag ved 12.45-tiden udsat for et særdeles groft overfald og røveri i sit eget hjem, da en mørklødet mand overfaldt hende, straks hun havde åbnet sin dør for ham.

Gerningsmanden maste sig med det samme ind ad døren, og skubbede den 94-årige kvinde omkuld på gulvet, hvorefter han både tildelte kvinden flere slag i ansigtet, og tog kvælertag på hende.

Overfaldsmanden stjal efterfølgende 350 kroner fra kvindens pung, hvorefter han klippede hendes telefonledning over, før han tog flugten.

Den chokerede og forslåede 94-årige kvinde søgte efter overfaldet hjælp hos en nabo, der straks alarmerede Nordsjællands Politi.

Den 94-årige kvinde blev efter overfaldet kørt til behandling på hospitalet.

Politiet efterlyser fedladen mulat-type

Kvinden har i den senere tid set manden færdes i lokalområdet, hvorfor politiet formoder, at flere andre borgere måske også har lagt mærke til mandens færden i området omkring Agertoften i Gentofte indenfor den sidste uges tid.

Nordsjællands Politi efterlyser derfor nu en mørk eller mulat-lignende mand på cirka 30-40 år, kraftig til fedladen af bygning, og omkring 165 centimeter høj.

Gerningsmanden var under røveriet blandt andet klædt i en sort anorak med hætte.

Nordsjællands Politi sidder klar ved telefonerne på nummer: 114 eller på nummer: 49 27 14 48, hvis man har yderligere oplysninger i sagen, eller mener at have set gerningsmanden.

Publiceret 14 November 2010 12:18