Det bliver en kold uge med temperaturer ned til ti frostgrader. Arkivfoto

Det bliver en kold uge med temperaturer ned til ti frostgrader. Arkivfoto

Brrr... nu bliver det iskoldt

Nu kommer vinteren for alvor til Danmark

Af
Martin Warming

Martin Warming

Du kan lige så godt finde hue, vanter og halstørklæde frem, hvis du ikke allerede har gjort det. Det bliver nemlig en særdeles kold uge, oplyser DMI.

Mandag og tirsdag vil temperaturen generelt lægge på et par varmegrader, men allerede i løbet af tirsdagen begynder kulden for alvor at presse på, og natten til onsdag falder temperaturen til et godt stykke under frysepunktet - og dér vil den stort set holde sig resten af ugen.

Koldest bliver det natten mellem torsdag og fredag og natten mellem fredag og lørdag, hvor temperaturen kan komme helt ned omkring ti frostgrader, oplyser DMI. Men også dagtimerne bliver et kold fornøjelse med temperaturer omkring frysepunktet.

Til gengæld er der ingen grund til at finde kælken frem i denne omgang. Der kan godt nok falde lidt sne både onsdag, torsdag og fredag, men det bliver ikke de store mængder, forudser DMI.
Klik her og se hele vejrudsigten fra DMI

Publiceret 22 November 2010 08:49