15-årige Caroline Bader vandt "Danmarks Næste Topmodel"

Den yngste deltager løb med modelkontrakten i Kanal 4s modelkonkurrence

Af
Af Jacob Nielsen

"Nej, hvor er det sygt. Det er det bedste, der er sket i mit liv," sagde den kun 15-årige Caroline Bader fra Nærum, da tv-værten Caroline Flemming onsdag aften annoncerede, at hun var vinder af programmet "Danmarks Næste Topmodel" på Kanal 4.

Hele 3100 piger meldte sig i foråret til programmet. Hundrede piger blev inviteret til casting, og ud af dem mente modeekspert Uffe Buchard, modelbureaudirektør Jaquieline Friis-Mikkelsen og tv-baronessen altså, at Caroline havde mest af det, der skal til for at klare den i modebranchen.

Indslag: Caroline fik fransk surprise

Carolines store drøm er at flytte til New York og arbejde som model, men inden den kan gå i opfyldelse, skal 9. klasse på Nærum Skole gøres færdig. Med titlen som "Danmarks næste topmodel" vandt Caroline blandt andet en modelkontrakt med det danske modelbureau "Unique Models".

null

Publiceret 24 November 2010 21:37