63-årig stjal spiritus og et Se & Hør

Af
Af Birgitte Masson

En 63-årig mand fra Skibby gjorde sig til butikstyv på grund af et Se og Hør, en flaske Gammel Dansk og tre små flasker af den verdenskendte urte bitter Underberg.
For den sølle sum af 170 kroner blev han taget i butikstyveriet i Skibbys SuperBest torsdag den 18.11 klokken 16.15 .
Og hvor den 63-årige tilsyneladende havde troet, at han kunne luske hjem og hygge sig med lidt sladderstof og noget spiritus, så måtte han i stedet se sig tilbageholdt af butikspersonalet. Derudover kan han tilmed se frem til en bøde på mindst det dobbelte af tyvekosternes værdi.

Publiceret 24 November 2010 12:00