Evakuerede beboere i Århus flytter hjem

Myndighederne frygter ikke længere en sammenstyrtning

De 14 beboere, der tirsdag blev evakueret fra en ejendom på Trøjborg i Århus, har nu fået lov til at flytte hjem igen, da myndighederne ikke længere frygter for, at huset vil styrte i grus.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Efter at spuns-væggen er blevet forstærket på byggegrunden ved siden af, hvor et parkeringsanlæg er under opførelse, skulle der ifølge kommunens bygningsinspektør Thomas Brun nu ikke længere være fare for, at hus-gavlen glider ud, hvilket ville få huset til at ramle sammen.

Bygningsinspektøren siger til Århus Stiftstidende: "Vi er ikke længere bange for, at det skal ske, efter at spunsen er afstivet, så gavlen ikke længere kan glide ud."

Østjyllands Politi evakuerede tirsdag alle beboerne i den sammenstyrtningstruede ejendom, men de har altså nu fået lov til at flytte hjem igen.

null

Publiceret 24 November 2010 21:49