Foto: Greenpeace.

Foto: Greenpeace.

Pirat-fisker fra Gilleleje politianmeldt

Fiskerikontrollen har anmeldt Gilleleje-fisker for piratfiskeri i Kattegat

En fisker fra Gilleleje kan nu se frem til en bøde i 100.000-kroners klassen, efter at Fiskerikontrollen nu har anmeldt Gillelejefiskeren til politiet for pirat-fiskeri i et område af Kattegat, der er lukket for fiskeri.

Det skriver Ritzau.

Desuden vil fiskeren ifølge Fiskeri Foreningen få konfiskeret værdier i størrelsesordenen 300-500.000 kroner.

"Det er et vigtigt signal at sende, at man som fisker ikke kan drive hasard med en fælles ressource, i dette tilfælde torsken, så jeg er gad for sagens udvikling," skriver havbiolog Hanne Lyng Winther fra Greenpeace i en pressemeddelse.

Sagen startede tidligere på året, da Greenpeace i ly af mørket gik ombord på flere Gilleleje-kuttere for at installere GPS-sendere.

Senderne skulle sørge for at forsyne Greenpeace med den nødvendige dokumentation for Gilleleje-fiskernes ulovlige trawlfiskeri i et for fiskerne lukket område af Kattegat.

Publiceret 24 November 2010 22:24