Kronprins Frederik med Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Kronprins Frederik med Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Kronprinsen viste legatmodtagere rundt

Tre soldater blev hædret med legater fra Anders Lassen Fonden af kronprins Frederik, der kvitterede med en ekstraordinær rundvisning i sit nye hjem

Af
Pernille Kristensen

Kronprinsen hædrede onsdag tre soldater med tak og legater fra Anders Lassen Fonden for deres tjeneste på forskellig led ved Danmarks operationer i udlandet.

Premierløjtnant Anne-Cathrine Riebnitzsky blev hædret for 'betydningsfuld militær og civil indsats' under og efter sine udsendelser i 2007 og 2008, hvor hun bl.a. har arbejdet for at skabe bedre kontakt med kvinderne i Helmand-provinsen.
Overlæge Finn Warburg ved Forsvarets Sundhedstjeneste fik legatet for sin store lægefaglige indsats blandt Forsvarets sårede og for sin lægelige deltagelse i en lang række internationale opgaver.
Og slutteligt blev konstabel Jesper Aagaard Nielsen fra Gardehusarregimentet hædret for sin militære indsats i Helmand-provinsen, hvor han som del af hold 9 blev ramt af en improviseret sprængladning, men siden har udvist stor styrke og vilje til at gennemføre genoptræningen.

Penge og rundvisning

Alle tre fik hver et legat på 25.000 og rosende ord med på vejen fra kronprins Frederik.
"Stort tillykke til jer. Vi er stolte fra fonden over at kunne overrække jer den erkendtlighed. I er på listen over de soldater, der har udmærket sig," sagde kronprins Frederik.

Ud over legatet blev de tre fejret med kransekage, champagne og frokost i Frederik den 8.'s Palæ. Inden frokosten bød kronprinsen på eget initiativ på en rundvisning i det nyrestaurerede palæ, som legatmodtagerne derfor fik mulighed for at se med det, der må siges at være en hjemmevant guide.

Finn Warburg fik legat og håndtryk

Finn Warburg fik legat og håndtryk

Jesper Aagaard mødte kronprinsen.

Jesper Aagaard mødte kronprinsen.

Publiceret 26 November 2010 07:15