Kronprinsen har travlt med OL-forberedelser

Kronprins Frederik er til møde i Danmark med London som tema, mens dronningen er i London med Danmark som tema

Mens kronprinsen har nok at se til på hjemmefronten, er han stadig aktiv ikke mindst med arbejdet i OL-sammenhæng. Således har han netop været i Serbien til OL-møde og deltager i starten af december i en middag hos den engelske ambassadør i Danmark, der netop har OL i 2012 som tema. Denne olympiade afholdes som bekendt i London, og her befinder dronning Margrethe sig også den kommende tid, hvor dronningen blandt andet møder officerer og menige fra Princess of Wales Royal Regiment.


Lørdag 27. november:
Prinsesse Benedikte foretager som protektor for Global Girls Fund og Olave Baden-Powell Society en rejse til De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain fra 27. november til 6. december.
20: Kronprins Frederik overværer gallakoncerten Stemmer fra Vollsmose i Odense Koncerthus.

Søndag 28. november:
Kronprins Frederik er regent fra 28. november til 2. december.
10.30: Dronning Margrethe indvier ny messehagel i Vemmetofte Kloster.

Mandag 29. november:
17.30: Dronningen afholder reception for officerer, sergenter og menige fra Princess of Wales Royal Regiment på Den Danske Ambassade i London, Storbritannien.


Onsdag 1. december:
19: Kronprins Frederik deltager som protektor for Søe Lieutenant Selskabet i middagsselskab i anledning af Søværnets 500-års jubilæum i Søkvæsthuset, København.

Torsdag 2. december:
19: Kronprinsen deltager under temaet Olympics 2012 i middag hos den britiske ambassadør i Danmark.

Fredag 3. december:
Prins Joachim er rigsforstander i perioden 3. til 5. december.

Onsdag 8. december:
09.30: Statsråd på Christiansborg Slot.

Torsdag 9. december:
11: Dronningen deltager i 150-års dagen for etableringen af Nordisk Museum i Odense på Odense Slot.

null

Publiceret 27 November 2010 09:30