Frikendt for sexmisbrug - dømt for lussinger

47-årig mand fra Frederikssund dømt til ambulant psykiatrisk behandling

Anklagerne mod en 47-årig mand fra Frederikssund var ganske alvorlige. Han var tiltalt for at have forsøgt at tvinge sin kæreste til en anden kønslig omgang end samleje. Da dommen tirsag formiddag  blev afsagt endte det med en dom for at have give kæresten to lussinger. Selve dommen blev dog grundlæggende den samme, som hvis manden var blevet kendt skyldig i den seksuelle tvang.
Episoden, der førte til retsagen fandt sted på det psykiatriske bosted Klintegården den 31. marts i år. Her var den 47-årige mand i sin lejlighed sammen med sin 44-årige kæreste. Begge bor på Klintegården.
Parret er enige om at de var i gang med et seksuelt samvær, hvor de rørte hinandens kønsdele. Kvinden mente dog, at manden gik lidt længere end hun ville. Blandt andet ved at føre ind finger op i kvindens skede. Han forsøgte også at presse kvinden til at tage hans lem helt ind i munden. I begge tilfælde stoppede manden, da kvinden bad ham om det.
Efter at have hørt begge parters forklaring frikendte domsmandsretten i Hillerød manden for det seksuelle forhold. Dommeren slog fast, at hun og nævningene var enige om, at der ikke var tale om et bevidst forsøg på at begå seksuel tvang. De havde været usikre omkring deres seksuelle grænser. Der var dog ikke tvivl om, at manden var gået længere end kvinden ville:
"Du gik over hendes grænser, og det kunne hun ikke lide", fortalte hun den 47-årige mand, men slog også fast, at det ikke var en overtrædelse af straffeloven.
Til gengæld blev den 47-årige dømt for efterfølgende at have givet sin kæreste to lussinger. Han erkendte selv at have givet lussingerne, mens kæresten i sin forklaring havde beskrevet dem som "klap på kinden".

Påvirket af medicinskifte

Den 47-årige lider af skizofreni og har boet på Kilintegården i 22 år. Op til episoden var han indlagt på Psykiatrisk Afdeling på Frederikssund Sygehus. Han valgte dog efter eget udsagt at stikke af fra indlæggelse, og tage tilbage til Klintegården.
Efter episoden blev den 47-årige igen indlagt. En overlæge beskriver i en diagnose den 47-årige som klart psykotisk, da episoden fandt sted. Hans tilstand skyldtes, at han ikke længere kunne tåle den medicin han hidtil havde fået. I stedet fik han to andre slags medicin, og da gav altså især i indkøringsperioden den 47-årig store problemer med for eksempel hans aggressivitet.
På baggrund af  den 47-åriges tilstand var det på forhånd klart, at hvis der faldt dom ville det blive en såkaldt behandlingsdom. Dommeren og domsmændene valgte da også at idømme den 47-årige ambulant psykiatrisk behandling. Samtidig skal manden gå i gang med en alkoholafvænning.

Publiceret 30 November 2010 11:19