Sådan ser Nils Smedegaard Andersens nye villa ud fra luften. Foto: Boliga.dk.

Sådan ser Nils Smedegaard Andersens nye villa ud fra luften. Foto: Boliga.dk.

Se Mærsk-bossens nye multimillion-villa

Af
Af Boliga.dk og Jesper Lundh

Har du over hundrede tusinde kroner til huslejen hver måned? De fleste ville nok svare nej, men ikke Mærsks koncernchef Nils Smedegaard Andersen, som sammen med sin kone, Kirsten Annette Andersen, står bag et af de største køb på villamarkedet i 2010.
Topbossen satte i oktober sin luksusvilla i Vedbæk til salg for 23 millioner kroner, og der skulle ikke gå mere end en måned, før han placerede sin underskrift på skødet til en mindst lige så dekadent bolig i nabobyen Rungsted.
Prisen for det nye palæ, der ligger på en stikvej til Rungsted Strandvej, endte på 45,5 millioner kroner, og det gør hushandlen til den andendyreste på boligmarkedet i år.
Det skriver boligsitet Boliga.dk .
Høj husleje
For pengene har den 52-årige chef fået en af kyststrækningens mest mondæne perler med 243 kvadratmeter bolig, en kælder på 96 kvadratmeter samt en grund, der ligger lige ud til Øresund.
Villaen blev også handlet i 2007, men dengang til en betydeligt lavere pris på 25 millioner kroner.
Nils Smedegaard Andersen har som topleder i Mærsk en løncheck i omegnen af 20 millioner kroner, og den får han også brug for i den kommende tid med dobbelt husleje.
Prisen på hans villa i Vedbæk er på 23 millioner kroner, og det kræver ifølge ejendomsmæglerens finansieringsforslag, at man skal skrabe 113.000 kroner netto sammen til den månedlige betaling af boligen.
Så selv om Nils Smedegaard skulle have valgt den billigste forrentning af sine boliger, må han stadig betale en mindre formue om måneden for sine to huse.
Fredet gravhøj og fitness
Skulle du have lyst til at købe Mærsk-chefens villa, kan du blandt andet glæde dig til en parklignende grund på over 3000 kvadratmeter, adgang til badebro, tre garager og en fredet gravhøj.
Inde i huset kan du nyde de amerikanske askeplankegulve, en højloftet hall, pejsestue, opholdsstue, havestue og desuden en lukket gårdhave.
Tager du trappen op til første sal, er der blandt andet tre børneværelser og master bedroom med garderobe og fitnessrum.
Se den tidligere salgsopstilling for villaen her
Se det hus, Nils Smedegaard forsøger at sælge her


null

Publiceret 29 December 2010 12:23