Det gik voldsomt for sig, da en 66-årig spirituspåvirket mand kørte galt på Usserød Kongevej ved Højmosen. Foto: Michael Thye

Det gik voldsomt for sig, da en 66-årig spirituspåvirket mand kørte galt på Usserød Kongevej ved Højmosen. Foto: Michael Thye

Spritbilist ramte lygtepæl og træ

Personbil landede på siden. Føreren sigtet for spirituskørsel

Af
Morten Timm

Morten Timm

Det gik helt galt for en 66-årig mand, da han et døgn før nytår forsøgte at køre en brandert hjem.

For det glatte føre og for meget alkohol i blodet var en meget skidt cocktail for den ældre mand fra Nivå, der på Usserød Kongevej i Hørsholm mistedede herredømmet over sin bil og kørte galt.

Ifølge Nordsjællands Politi skete uheldet torsdag den 30. december kort før midnat i krydset Højmosen, da den 66-årige påkørte både en lygtepæl og et træ, hvorefter bilen væltede om på siden.

Den 66-årige bilist blev i ambulance bragt til sygehuset, men lægerne kunne hurtigt konstatere, at han var uskadt. Derimod fik han udtaget blodprøve og Nordsjællands Politi har sigtet ham for spirituskørsel.

null

Publiceret 01 January 2011 14:45