Snerydningen er dyr - og kommer sandsynligvis til at betyde en ekstrabevilling næste år. Det vil til gengæld udløse en bøde til kommunen. Foto: John Jessen Hansen

Snerydningen er dyr - og kommer sandsynligvis til at betyde en ekstrabevilling næste år. Det vil til gengæld udløse en bøde til kommunen. Foto: John Jessen Hansen

Vintervejret kan koste millionbøde til kommunen

En ekstrabevilling til rydning af vejene vil give bøde på tilsvarende beløb, mener teknisk udvalgs formand

Af
Tim Panduro

Det er dyrt at rydde sne - ikke mindst, hvis budgetterne i forvejen er pressede. Det må Hillerød Kommune sande i denne tid.

Se indslag: Is, sne og kaos - men ingen vejsalt

Ifølge vejingeniør Svend Kirstein fra Teknik i Hillerød Kommune havde hans afdeling halvanden million kroner til overs på snerydningskontoen, da vinteren satte ind usædvanligt tidligt.

Han håber fortsat, at kontoen blot går i nul når det ny budget-år starter nytårsdag. Men her starter et nyt problem.

I 2010 var der afsat 4,3 millioner kroner på budgettet til snerydningen. Det rakte ikke, fordi årets første måneder gav masser af sne, og byrådet måtte derfor bevilge 4,5 millioner kroner ekstra - penge, der måtte findes ved besparelser andre steder.

Hvis vejret fortsætter med at vise hvide tænder, bliver situationen endnu værre næste år. Her er budgettet nemlig blot 3,6 millioner kroner. Så en tillægsbevilling skal skabes tidligere.

"Det er næsten en kendsgerning, at vi må bede om en tillægsbevilling. Og det vil betyde, at vi får en bøde på det tilsvarende beløb for at overskride servicerammen, og de penge skal vi finde andre steder," siger formanden for Teknisk Udvalg, Fælleslistens Tue Tortzen, der ikke mener, at der er nogen vej udenom.

"Vi kan ikke bare lade være med at rydde, for der er stor sandsynlighed for, at politiet så vil give os påbud om at køre ud."

Se indslag: Is, sne og kaos - men ingen vejsalt

null

Publiceret 03 January 2011 11:16