Foto: TV3.

Foto: TV3.

Stor millionrabat på Mads Vangsøes sommerhus

Af
Af Boliga.dk og Jesper Lundh

Tv- og radioværten Mads Vangsø forsøger nu for tredje gang at sælge sit sommerhus i det nordsjællandske smørhul Hornbæk. Og denne gang er det 4,5 millioner kroner billigere, end da han første gang satte huset til salg i januar sidste år, hvor prissedlen lød på 12.995.000 kroner.
Da villaen ikke blev solgt, pillede han annoncen af nettet, skiftede ejendomsmægler og satte prisen ned til 9,8 mio. kroner, men heller ikke denne gang var der bid, og derfor forsøger Vangsø sig nu igen med en ny mægler og en pris på 8,5 mio. kr. i håb om at skille sig af med luksusboligen.
Det skriver boligsitet Boliga.dk.
Unikt og uhørt
Ejendomsmæglerkæden Home har fået ansvaret for at sælge huset, der i salgsopstillingen kaldes et “unikt og eksklusivt sommerhus i uhørt høj kvalitet og med fantastisk atmosfære”.
Den stråtækte bolig, der er opført i 2009, fylder 192 kvadratmeter og byder blandt andet på fire soveværelser, to badeværelser, tre åbne pejse, en terrasse på 90 kvadratmeter og gulvvarme i hele huset.
Grunden er på knapt 1400 kvadratmeter, og man kan dyppe tæerne i havet efter en gåtur på små 800 meter.
Købte lige før kollaps
Mads Vangsø købte huset og grunden for 4,5 millioner kroner i februar 2007 - umiddelbart før boligmarkedet kollapsede - og valgte at rive det gamle hus ned og bygge en splinterny luksus-sommerbolig.
Samlet set har Mads Vangsøs hus været til salg i 344 dage, uden en køber er dukket op med et tilfredsstillende bud.
Se boligen her

null

Publiceret 04 January 2011 16:09