Gem bare kosten og sneskovlen væk - du får ikke brug for dem foreløbig. Arkivfoto

Gem bare kosten og sneskovlen væk - du får ikke brug for dem foreløbig. Arkivfoto

Lun luft over Danmark:

Nu smelter sneen

Græsset kommer til syne i løbet af weekenden

Af
Martin Warming

Martin Warming

Vejrudsigten for de kommende dage er opløftende læsning. I hvert fald hvis du hører til blandt de tusindvis af bilister, der morgen efter morgen har siddet fast i kilometer lange køer at komme på arbejde.

Til gengæld får DMI's syvdøgnsudsigt formentlig ikke smilet frem på dine læber, hvis du er en af dem, der ynder at spænde et par ski på fødderne og suse af sted på snedækkede skovveje.

En stor del af den sne, der dækker det meste af landet i øjeblikket, vil nemlig smelte bort i løbet af weekenden. Sådan lyder meldingen fra Tine Zeuthen, der er vagtchef hos DMI.

"Temperaturen kan i løbet af lørdagen komme helt op omkring seks varmegrader, og det betyder, at en stor del af sneen vil smelte. Der er faldet rigtig meget sne det sidste stykke tid, og de store bunker af sne, der ligger rundt omkring, når formentlig ikke at smelte, men jeg er helt sikker på, at græsset mange steder kommer til syne i løbet af weekenden," siger Tine Zeuthen.

Der kan også komme perioder med regn i løbet af weekenden, og det vil få sneen til at smelte endnu hurtigere.

Og der er noget, der tyder på, at det varme vejr fortsætter i næste uge.
"Vi får godt nok nogle kolde nætter, hvor temperaturen kan falde til ti frostgrader, men i dagtimerne vil temperaturen generelt placere sig et godt stykke over frysepunktet," fortæller Tine Zeuthen.

Klik her og se DMI's syvdøgnsudsigt

null

Publiceret 07 January 2011 08:39