Dansk soldat dræbt i Afghanistan

Af
Af Peter Klar

En dansk soldat fra Charlie-kompagniet udsendt af Den Kongelige Danske Livgarde i Høvelte døde søndag morgen lokal tid i Afghanistan, da han blev ramt af en improviseret sprængladning i form af en vejsidebombe.

De pårørende er underrettet.

Soldaten var på patrulje vest for Patrol Base Line, som ligger seks kilometer nordøst for Geresh, da eksplosionen skete.

Ifølge Hærens Operative Kommando ydede kammerater og sanitetsfolk førstehjælp med det samme, og soldaten blev evakueret med helikopter til felthospitalet i Camp Bastion, men ved ankomsten til felthospitalet blev soldaten erklæret død.

Publiceret 09 January 2011 12:00