Uffe Holm er aktuel med showet Uforbedrelig.

Uffe Holm er aktuel med showet Uforbedrelig.

Million-rabat på Uffe Holms luksusvilla

Af
Af Boliga.dk og Jesper Lundh

Store, dyre villaer er svære at komme af med på det nuværende marked. Det har stand up-komikeren Uffe Holm måttet sande, og nu tager han konsekvensen af den manglende interesse for luksusvillaen i Holte og sætter prisen på boligen ned.
Den 34-årige  kendis har gennem de seneste otte måneder forsøgt at sælge huset for 12,9 millioner kroner, men nu har han og konen, Malene Holm, filet én million kroner af udbudsprisen.
Det skriver boligsitet Boliga.
58.000 kr. om måneden
Trods nedslaget henvender boligen sig stadig til den mere velhavende del af befolkningen. Mæglerens forslag til den månedlige finansiering beløber sig nemlig til 58.000 kroner netto, under forudsætning af, at man skal låne hele beløbet i banken.
For pengene får man 303 kvadratmeter bolig i to etager med tilhørende kælder. Der er tre nye badeværelser, køkken/alrum, hall, stor opholdsstue med fløjdøre og to soveværelser med eget badeværelse. Derudover kan man boltre sig i havens 1.375 kvadratmeter.
Uffe Holm købte villaen i den københavnske forstad i 2004 for 3.8 millioner kroner og har siden hen moderniseret, udbygget og sat boligen i stand.
Dif droppede salg i samme kvarter
Vejlesø-kvarteret i Holte, hvor villaen ligger, er kendt for at huse nogle af Holtes mest mondæne palæer, hvoraf mange ligger med front mod Furesøen og Vejlesø.
Af samme årsag er kvadratmeterpriserne i området betydeligt højere end i det øvrige Holte, ligesom luksusniveauet i områdets boliger er på et tilsvarende højere niveau.
Det er dog ikke ensbetydende med, at køberne valfarter til området.
I samme kvarter har Aqua-forsangeren René Dif for eksempel i mere end halvandet år forsøgt at sælge sin villa, men efter at have prøvet to forskellige mæglere og et samlet prisnedslag på 2,7 millioner kroner, har han indtil videre droppet at sælge boligen.
Uffe Holm er bedst kendt som stand up-komiker og har flere dvd-udgivelser bag sig. Han har været vært i tv-programmerne ‘Styr på dyr', ‘Bluff' og ‘Hul i hovedet på TV3+, ligesom han i en periode var radiovært på The Voice i morgentimerne.
Se Uffe Holms luksusvilla her

null

Publiceret 11 January 2011 22:27