Fra anholdelsen af de flygtede kosovoalbanere knap en time efter knivdrabet. Foto: Mads Hussing

Fra anholdelsen af de flygtede kosovoalbanere knap en time efter knivdrabet. Foto: Mads Hussing

Sandholm-drabet:

Det begyndte som et kø-skænderi

Vidner: Drab var kulmination på flere dages spændinger mellem afghanere og tjetjenere/kosovoalbanere

Af
Af Peter Klar

Flere vidner i sagen om Sandholm-drabet peger på, at konflikten mellem afghanere på den ene side og gruppen med tjetjenere og kosovoalbanere på den anden side for alvor blev fremprovokeret i madkøen i spisesalen.

Her var den 30-årige afghaner - dagen før sin død - part i et opgør med to mænd - en mand, der omtales som leder af "tjetjenerne", og den kosovoalbaner, som er tiltalt for drabet.

Tjetjeneren, kosovoalbaneren og to andre fra deres gruppe gik ind forrest i køen, hvilket fik afghaneren, der stod længere tilbage i køen til at reagere.

Skældsord fløj gennem luften, og det kom til slagsmål, hvorunder afghaneren slog tjetjeneren i ansigtet.
Herefter flygtede afghaneren ud af et vindue.

En Røde Kors-ansat fulgte efter og så afghaneren tage en kasseret sengegavl med sig på vejen mod sit værelse - sandsynligvis for at smadre den og bruge en jernstang fra gavlen som våben, som han forklarede.

Balladen gentog sig dagen efter, 7. april, da den drabstiltalte og hans bekendte igen brød ind i køen.

Denne gang flyttede slagsmålet meget hurtigt uden for, hvor den store gruppe afghanere var i overtal.

Flere vidner har forklaret, hvordan afghanerne kom tættere og tættere på deres modstandere, og at den drabstiltalte først trak kniven og stak, da den 30-årige afghaner var helt tæt på.

Omkring 100 mennesker deltog i det kaotiske slagsmål.

null

Publiceret 11 January 2011 21:31