Flere Movia-busser på vejene

Der kommer lidt flere busafgange og Movia retter hurtigst muligt op på brudte aftaler

Det er ikke sikkert, at alle buskunder synes det er godt nok. Men der er udsigt til lidt flere busser på vejene i den nærmeste fremtid.
Det er den direkte konsekvens af det evalueringsmøde, som Movia har haft med Frederikssund Kommune. Kommunen og busselskabet mødtes mandag for at evaluere den nye køreplan.
På mødet mødte Frederikssund Kommune op mod en stribe indsigelser og protester mod køreplanen.
Nogle af indsigelserne handler om ting, der ifølge køreplanen burde være på plads.
Samtidig vælger Frederikssund Kommune at bruge de sidste penge, der er tilbage på busbudgettet, på en række justeringer og forbedringer på en række linjer.
Alle ændringerne kan læses i artiklen "Sådan kører busserne fremover".
Køreplanen, der har de største nedskæringer i mange år, er blevet mødt med en strøm af klager og protester, ikke mindst fra Horns Herred.
Formanden for Plan- og Udviklingsudvalget, John Schmidt Andersen (V) er blevet skydeskive for en stor del af kritikken. Det tager han dog forholdsvis roligt, selv om han også understreger, at både fagudvalg og byråd har været enige om rammerne for den nye køreplan:
?Man kan altid diskutere serviceniveauet, men generelt synes jeg det er lykkedes meget godt med denne køreplan?.
Ændringerne træder i kraft den 17. april eller før, hvis det kan lade sig gøre.

null

Publiceret 12 January 2011 15:00