Arkivfoto

Arkivfoto

Projekt skal lokke flere til at tage toget og bussen

Region Hovedstaden støtter nyt, stort projekt, der skal lokke flere pendlere ud af bilerne

Af
Martin Warming

Martin Warming

Et nyt såkaldt trafikadfærdsprojekt skal få flere borgere i hovedstadsområdet til at tage bussen, cyklen eller toget frem for bilen.

Region Hovedstaden og Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport har i december måned tildelt 8,2 millioner kroner til trafikadfærdsprojektet 'Formel M' 8,2 millioner kroner, der skal hjælpe pendlere og borgere i blandt andet hovedstadsområdet til at vælge cyklen, bussen og toget frem for bilen.

Reducere CO2-udledningen
Projektet er udviklet af projekthuset Gate 21 i samarbejde med seks kommuner og en lang række partnere, og projektets mål er at kunne reducere CO2-udledningen og alenekørsel i bil med 10 til 15 procent i 17 erhvervs- og boligområder i kommunerne Albertslund, Allerød, Ballerup, København, Køge, Fredericia og Middelfart.

"Formel M er det første store trafikprojekt i Danmark, der arbejder med påvirkning af pendlernes og borgerens adfærd. Projektet vil give os et grundigt indblik i, hvordan transportadfærd kan ændres. Det er enestående viden, som får stor betydning fremover for tilsvarende initiativer i andre kommuner," fortæller professor Lise Drewes fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet.

Holdningsændring
Projektets hovedformål er at påvirke pendlere og borgere igennem holdningsbearbejdning, information og tekniske tiltag, så de overvejer om rejsen nødvendigvis skal gennemføres, om det er muligt at vælge fravælge privatbilen til fordel for et grønnere alternativ - og desuden vil projektet sikre, at den eksisterende infrastruktur udnyttes bedst muligt.

"Region Hovedstaden bakker op om Formel M, fordi projektet understøtter regionsrådets vision om en mere effektiv og bæredygtig trafikal infrastruktur i hovedstadsregionen. Dette er en udfordring, som kun kan løse af mange parter i fællesskab. Derfor er det særdeles positivt, at så mange aktører har fundet sammen i Formel M om at finde fælles løsninger på de fælles udfordringer," siger Udviklingschef Kristian Johnsen fra Region Hovedstaden.

null

Publiceret 12 January 2011 09:21