Jyllinges kampfane er stadig ikke dukket op.

Jyllinges kampfane er stadig ikke dukket op.

Fane-tyveri meldt til politiet

Kampfanen fra Jyllinge kirkegård er stadig ikke dukket op, så nu er politiet sat på sagen

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Alt tyder på, at kampfanen fra soldatergraven på Jyllinge kirkegård blev stjålet juledag. I hvert fald har byens menighedsråd meldt fanen stjålet hos Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde. "Politiet har været hernede og kigge det hele igennem. Den er her ikke, og de har heller ingen spor i sagen, så nu vil de holde øjne og ører åbne i lokalområdet. Det er dog ikke helt nemt at finde en kampfane, men den ligger måske i en kælder et sted," lyder det fra Poul Kortegaard, kirkeværge i Jyllinge Menighedsråd. Han og sognepræst Kaj Bollmann havde håbet, at kampfanen ville dukke op af sig selv.

Kan kun vente

"Vi har ledt overalt, men det kunne være at den kom til syne, når sneen smeltede. Det er desværre ikke sket, så vi kan ikke gøre andet end at afvente politiets arbejde," siger Poul Kortegaard, der ikke lægger skjul på kampfanens betydning for menighedsrådet. "Den har stor betydning. Den kommer frem ved højtidelige begivenheder, så vi vil meget gerne have den tilbage," siger han.

Publiceret 20 January 2011 07:00