Et projekt under Realdania har givet bud på linieføringen fra Nordsjælland til Avedøre. Det vil betyde lettere pendling for hele hovedstadsområdet.

Et projekt under Realdania har givet bud på linieføringen fra Nordsjælland til Avedøre. Det vil betyde lettere pendling for hele hovedstadsområdet.

Letbane forhandles med minister fredag

Stort skridt mod letbane langs Ring 3

Den ville gøre livet lettere for hele områdets pendlere. Den vil give et enormt løft til kommuner som Hvidovre, Ishøj, Albertslund, Gladsaxe og Lyngby. Og den vil betyde vækst i de halvtomme industrikvarterer rundt om København.
En ny letbane langs Ring 3 fra Lyngby i nord til Ishøj og/eller Avedøre i syd har været oplagt og på tegnebrættet igennem mange år. Igennem lige så mange år har staten sagt, at region og kommuner må hoste op med penge, hvis der skal ske noget for at forbinde s-togslinierne ind mod København.
Fredag mødes repræsentanter fra ti kommuner med transportministeren. Her skal ministeren og borgmestrene se på, om de kan få økonomien til at falde på plads i projektet. Især har kommunerne kig på 1,5 mia. kr, som er sat af i Folketingets Transportforlig fra 2009. Penge, som kan skydes ind i projektet.
Sidst i december oplyste formanden for de ti kommuner i det såkaldte Ringby-Letbanesamarbejde, Gladsaxes borgmester Karin Søjberg Holst, at kommunerne er klar til at støtte letbaneprojektet økonomisk. Dermed burde banen være ryddet for en større aftale.
Forsvarsminister går ind
Der er interesse for letbanen på højeste niveau i regeringen, og et af argumenterne for  at sætte letbanen i gang er, at banen kan skabe vækst i hovedstaden.
Det fremgår af et debatindlæg i torsdagens Berlingske Tidende, som bl.a. forsvarsminister Gitte Lilllelund Bech står bag.
"For os er det vigtigt, at staten bidrager med hele beløbet, så gode intentioner afløses af handling", hedder det blandt andet i debatindlægget, der ikke ligefrem emmer af tålmodighed:
"Vi skal hurtigst muligt få sat spaden i jorden, så vi kan give et nødvendigt løft til hele regionens kollektive trafik. Alt andet vil være uforsvarligt," skriver de fire Venstrefolk i debatindlægget.

En visualisering af letbanens forløb omkring Brøndby Strand.

En visualisering af letbanens forløb omkring Brøndby Strand.

De er med

· Lyngby-Taarbæk Kommune · Gladsaxe Kommune · Herlev Kommune · Rødovre Kommune · Albertslund Kommune · Glostrup Kommune · Vallensbæk Kommune · Ishøj Kommune · Brøndby Kommune · Hvidovre Kommune

Publiceret 20 January 2011 09:51