Politi eftersøgte mand men fandt skunkfabrik

Betjente var onsdag kørt ud for at lede efter en mand i Kyndby Huse som skulle møde i retten. De fandt ikke manden, men i stedet et skunklaboratorium. Den 32-årige beboer er nu sigtet i sagen

Af
Af Birgitte Masson

Et laboratorie til fremstilling af skunk, som er en stærkere form for hash, det var, hvad politiet fandt på en adresse i Kyndby Huse onsdag formiddag.
Oprindeligt var betjentene kørt ud, for at lede efter en mand som var eftersøgt i forbindelse med en fogedsag. Og et tip førte betjentene hen til en adresse i Kyndby Huse, men det skulle imidlertid vise sig, at der ikke var skyggen af den eftersøgte, men derimod et skunklaboratorium.
I følge vicepolitikommisær Bengt Due var laboratoriet komplet med vandingssystem, gødningssystem og belysning.
Beboeren på stedet var en 32-årig mand. Han blev umiddelbart efter anholdt, og er nu sigtet for at være i besiddelse af blandt andet hvad der svarer til halvandet kilo hash.

Publiceret 20 January 2011 11:00