Tidligere advarede skilte som dette, når isen var usikker. Nu skilter kommunen kun når isen er sikker.

Tidligere advarede skilte som dette, når isen var usikker. Nu skilter kommunen kun når isen er sikker.

Ingen advarer mod usikker is

Rudersdal Kommune skilter kun, når isen er sikker

Af
Af Peter Mailand

Rudersdal Kommune skilter ikke længere med at isen er usikker.
Selvom der er for tiden er is på alle søer i Rudersdal, er isen ikke tyk nok til, at man kan skøjte på den.
Sidste år blev reglerne ændret så, kommunen nu kun skal skilte, når isen er sikker.
Men selvom der er kommet nye regler, så er det ikke noget kommunen har skiltet med ret mange steder - udover kommunens egen hjemmeside. Det fortæller Birgit Hoe Knudsen, der er forvaltningschef i Rudersdal Kommune.
"Vi har ikke vurderet, at det har været nødvendigt at annoncere andre steder. Men har i stedet vurderet, at folk går ind på vores hjemmeside, hvor man også kan søge på det. Der har jo ikke været nogle problemer, så det er har været godt nok," siger Birgit Hoe Knudsen.

Isen undersøges jævnligt

Kommunens is-tykkelses-tjeknings-medarbejder meddeler, at hun har været ude ved søerne i slutningen af sidste uge og et par gange i denne uge, og at isen på de fleste af søerne er tynd inde ved kanten og ingen af stederne kan man færdes på isen.
Derfor må skøjteløbs-hungrende borgere håbe på, at frosten varer ved eller søge mod en skøjtehal.
Ifølge nye regler fra januar 2010 er det som udgangspunkt forbudt at færdes på isen. Kun hvis der specifikt er sat skilte op om, at færdsel er tilladt, må man gå ud på isen. Isen skal være mindst 13 cm tyk, målt flere steder på søen.

Publiceret 25 February 2011 00:00