Arkivfoto

Arkivfoto

Nu kommer der lyd på S-toget

Snart vil udvendige højttalere på S-toget fortælle, hvor det kører hen

Af
Martin Warming

Martin Warming

S-toget kører ind på stationen, og både skiltene på perronen og selve S-toget viser tydeligt, at det er linje E mod Hillerød. Hvis man altså kan se skiltene. Hører man derimod til den del af befolkningen, der har besvær med at se, så er det en anden snak.

Men nu er der snart hjælp at hente. DSB kører i øjeblikket en test af S-togenes udvendige højttalersystem på linje E og C, og når lyden er blevet indstillet rigtigt, og systemet kører, så vil højttalere ved dørene oplyse om S-togets endestation, når toget holder ved perronen.

"Det har længe været et ønske hos specielt svagtseende, at der kom lyd på. Og så er det en ekstra service og giver vished, for dem, der gerne vil have en ekstra bekræftelse på, hvor toget kører hen," siger Rene Nøttrup, der er afdelingschef i Trafikafdelingen S-tog.

Det bliver på udvalgte stationer, at S-toget fortæller, hvor det kører hen, da der ved en del stationer kun standser én linje, og det dermed giver sig selv, hvad destinationen er.

null

Publiceret 01 March 2011 13:10